Bliv frivillig

Uden frivillig indsats var der ingen Grønbechs Gård!

  • SAM_5639

En større stab af frivillige udgør en stor og uundværlig del af de nødvendige ressourcer for at holde Grønbechs Gård i gang. Vi kan altid bruge endnu flere frivillige medarbejdere end de ca. 40, vi allerede har.

Du har flere muligheder for at gøre en indsats - og få nogle fornøjelige timer til at gå - afhængig af interesse, kompetencer og tidsramme:

Kom og udfyld vores kompetenceskema eller send os en e-mail: kontor@groenbechsgaard.dk

Passer

De fleste af vore frivillige kan fungere som passer. Som passer er du med til at sørge for billettering, salg fra butikken og anden publikumsservice. Passerne arbejder to og to i halv- eller heldagsvagter. Fortrinsvis i weekendvagter.

Brede skuldre og fikse fingre

Med ca. 1.500 etagemeter bygning, hvoraf ca. 1.000 m2 udstillingsareal, og omkring 20 forskellige udstillinger i sæsonen er der brug for alle talenter. Både til det lette og til det tunge arbejde.

Og alt det andet...

Der skal derudover laves mange ting, se eksempler i listen til højre. Det har vi også brug for frivillige til.

Får du blod på tanden?

Har du lyst til at indgå i teamet af frivillige på Grønbechs Gård? Så kontakt os på telefon 56 96 18 70 eller e-mail eller kom ned i åbningstiden og få en snak over en kop kaffe. Du kan også komme på vagt med en anden frivillig, du måske kender, for at snuse til arbejdet.

Der er også en gulerod: For hver sæson vil du blive belønnet med et stykke kunsthåndværk, alt efter hvor meget arbejde du har lagt i den sæson.


Allerede frivillig? Så klik her, og du er igennem til den interne information, såsom vagtplan og nyttige vejledninger, hvornår sommerfesten og andre passerarrangementer er osv.

Opgaver der skal løses
Her er eksempler på de opgaver, der løses af Grønbechs Gårds frivillige:
- salg af billetter
- vejledning af gæsterne
- salg af kunsthåndværk m.m. fra butikken
- salg fra caféen
- drift af butikken
- opstilling, flytning af podier osv. ved ændring af udstillingerne
- vinduespudsning
- julebelysning
- pasning af udendørsarealet
- handymandsarbejde generelt
- redigering af hjemmeside
- oversættelse af tekster til udstillinger og hjemmeside
- skrivning af artikler til hjemmeside og eksterne medier
- flytning af borde og stole ved arrangementer og møder
- fotografering, billedredigering og registrering
- assistance til udstillere
- opstilling af udstillinger