Skoletjeneste

Trash

  • tr11

Trash, tournurer og toiletruller

TRASH (civilisationsrester)

- den scenografiske proces

Idéen til projektet.

Dette projekt tager udgangspunkt i en given dramatisk tekst, der visualiseres gennem den scenografiske proces. Forløbet strækker sig over tre måneder – den tid det typisk tager at skabe en forestilling. Idéen er at give eleverne indsigt i den scenografiske proces fra tekst, tanker, analyser, kostumetegninger og scenografimodel til det færdige udtryk.

Som start vælges i fællesskab med elever og lærere en kendt tekst som læses i klassen og derfra tages de indledende overvejelser om hvilke billeder og figurer teksten gemmer på, og hvordan vi kan realisere dem.

Præmissen for materialet er skrot som plastaffald, ledninger, tøj, møbler, legetøj og alt det, der kastes væk – defineret som civilisationsrester. Ud af dette skabes nye udtryk i form af kostumer, rekvisitter og scenografi som bliver elevernes visuelle tolkning af teksten. Ved at arbejde med skrot sættes elevernes fantasi helt fri og giver dem en åben og legende tilgang til det de skaber, da der ikke er et givent og genkendeligt facit. Der åbnes for tanker og diskussioner om materialer, former og farver og en indsigt i hvordan man som scenograf kobler materialer, lys og ideer sammen med tekstens budskab og historie.

 

 

 

 

 

Find os på kort
Se kort over Hasle
Skoletjeneste